Vi hjælper jer med at få overblikket

Når to bliver til tre, eller tre bliver til fire, kan der blive vendt op og ned på jeres hverdag. Her på siden får I nemt overblikket over alt det, der påvirker jeres økonomi.

Har I spørgsmål?
Skulle I sidde med ubesvarede spørgsmål, så kontakt endelig jeres lokale filial eller rådgiver, som selvfølgelig er klar til at hjælpe jer med at få overblikket over jeres nye økonomi og hverdag som børnefamilie.

Find filial

Få overblik over jeres nye økonomi

Ligegyldigt hvor god man er til at spare og købe brugt, ændrer familiens økonomi sig, når der kommer en lille ny.

For at den store glæde ikke skal forvandle sig til bekymringer, er det selvfølgelig en god idé, at I får et overblik over de forventede indtægter og udgifter – allerede inden den lille melder sin ankomst. Og det er selvfølgelig en stor hjælp for jer at begynde at spare op så tidligt som muligt.

Det er naturligvis individuelt, hvad det koster med et lille barn i familien. Men ifølge beregninger fra Forbrugerrådet får familien samlet set udgifter for mellem 750.000 og 1.000.000 kr., frem til barnet fylder 18 år.

Herunder får I overblikket over de mest almindelige ændringer i familiens økonomi.

Indtægter

Tab 1

Indtægter

De fleste har en lavere indtægt i den periode, de er på barsel. Til gengæld får alle forældre de såkaldte børnepenge hvert kvartal.

Barselsdagpenge
Som lønmodtager har du som udgangspunkt ret til barselsdagpenge fra din kommune. Hvorvidt du kan få barselsdagspenge, og hvor meget du kan få, afhænger af din situation, inden du går på barsel. 

Børnepenge
Uanset indkomst har alle forældre ret til børne- og ungeydelse – også kaldet børnepenge – indtil barnet fylder 18 år. Satsen afhænger af jeres samlede indkomst og barnets alder. Beløbet overføres automatisk – som udgangspunkt til moderen – hvert kvartal og udgør max 17.800 kr. om året. 

Engangsudgifter

Tab 1

Engangsudgifter

Er det jeres første barn, er der en masse babyudstyr som puslebord, barnevogn, autostol og tøj, I får brug for i barnets første tid.

Babyudstyr
En undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet viser, at førstegangsforældre i gennemsnit bruger 13.700 kr. på babyudstyr det første halve år. Men det er ikke ualmindeligt at skulle af med op til 25.000 kr., hvis I køber det hele nyt og ikke vælger de billigste muligheder.  

Barnedåb eller navngivningsfest
Vælger I at holde barnedåb eller navngivningsfest, er der også udgifter forbundet med sådan en fest – i gennemsnit bruger førstegangsforældre 7.500 kr. på barnedåb eller navngivning.

Det er altså som minimum cirka 21.200 kr. i engangsudgifter, I skal regne med følger med den lille ny.

Faste udgifter

Tab 1

Faste udgifter

Faste udgifter er udgifter, I skal af med på et fast basis - for eksempel hver måned eller hvert kvartal.

Vuggestue eller dagpleje
Af nye faste udgifter er der blandt andet brugerbetaling for vuggestue og dagpleje. Prisen er forskellig fra kommune til kommune og afhænger af familiens indkomst. Prisen for de 0-2-årige er cirka 2.000 – 4.400 kr. og for 3-6-årige cirka 1.500 kr. – 2.000 kr. Der er forskellige muligheder for at søge om tilskud og friplads. Spørg eventuelt din kommune.

Læs mere om tilskud og friplads

Forsikringer
Det er en god idé at tegne en ulykkesforsikring til barnet. Du kan tegne forsikringen hos os gennem Købstædernes Forsikring. 

Derudover er der mulighed for at tegne livsforsikring og forsikringer, der sikrer barnet og jeres familie ved kritisk sygdom. Vi har samlet tre forsikringer til dit barn i en såkaldt Børnepakke.

Når I får et barn, bør I – udover at tegne nye forsikringer i den lilles navn – også gennemgå og måske ændre på jeres egne forsikringer.

Løbende udgifter

Tab 1

Løbende udgifter

Ud over de faste udgifter skal I regne med, at der løbende kommer udgifter til for eksempel bleer, mad, tøj, sko, fritidsaktiviteter osv.

En tommelfingerregel er, at I skal lægge 1.500 til 2.750 kr. per barn om måneden oven i jeres normale rådighedsbeløb (det beløb I har til rådighed, når alle faste udgifter er betalt). Vi anbefaler et rådighedsbeløb på 9.000 til 10.000 kr. til en familie med to voksne og uden børn. 

Husk at forsikre jer selv og det nye familiemedlem

Selvom I er unge og raske og har travlt med at leve livet, er det alligevel nu, I skal sørge for, at hele familien er godt forsikret.

Bliv godt klædt på med nedenstående råd om, hvad I særligt skal være opmærksomme på. Kontakt jeres lokale filial eller rådgiver, hvis vi skal hjælpe jer med at få det hele på plads.

Tjek jeres egne forsikringer

Tab 1

Tjek jeres egne forsikringer

Vi anbefaler, at I - når I får det første barn - gennemgår jeres egne pensionsordninger og tilhørende personforsikringer.

Sammen med jeres rådgiver kan I få overblik over, hvordan I er dækket, hvis I som forældre ulykkeligvis skulle komme ud for en ulykke eller blive syge. Samtidig skal I tage stilling til, hvordan en eventuel arv skal fordeles, hvis en af jer mister livet.

Hvilke spørgsmål skal I have svar på?

  • Kan I leve for det erstatningsbeløb, der bliver udbetalt, hvis en af jer ikke kan arbejde på grund af kritisk sygdom eller invaliditet? Måske skal I have justeret jeres personforsikringer, så de matcher jeres nye økonomiske situation som børnefamilie.

  • Hvem får udbetalt erstatning i tilfælde af sygdom eller ulykke? Hvis I ikke er gift, er det særligt vigtigt, at I tager stilling til, hvem der er jeres såkaldte begunstigede. Ellers er det automatisk barnet, der arver ved den ene forældres død. Det kan betyde, at den efterladte forælder ikke har råd til at blive boende i den nuværende bolig.

Få overblik på PensionsInfo
På www.pensionsInfo.dk kan I få overblik over jeres egne personforsikringer og se, hvordan I er dækket. 

Tegn en ulykkesforsikring

Tab 1

Tegn en ulykkesforsikring

Uanset hvor forsigtig man er, kan ulykker ske, og så er det afgørende, at barnet er ordentligt forsikret.

En ulykkesforsikring dækker, hvis dit barn kommer til skade eller er involveret i en ulykke. Ligegyldig om dit barn er i skole, dyrker sport eller kommer til skade derhjemme. Sparekassens ulykkesforsikring dækker også tandskader, som børn ofte kan komme ud for.

I din lokale filial kan du tegne en ulykkesforsikring gennem Købstædernes Forsikring.

Livs- og sygdomsforsikringer

Tab 1

Livs- og sygdomsforsikringer

Med tre typer af livs- og sygdomsforsikringer sikrer I jeres barn bedst muligt, hvis det ulykkeligvis skulle blive ramt af en kritisk sygdom, får varige mén som følge af en sygdom eller mister en af jer.

Forsikring ved mistet erhvervsevne
Forsikrer dit barn en livsvarig ydelse, hvis det - på grund af sygdom eller ulykke - mister sin generelle erhvervsevne, inden sin 18 års fødselsdag.

  • Barnet er sikret den månedlige udbetaling, hvis det mister 2/3 af sin erhvervsevne, ligegyldig om det skyldes en ulykke eller sygdom.
  • Mister barnet mellem 1/2 og 2/3 af erhvervsevnen, er det sikret halvdelen af den årlige udbetaling.
  • Udbetalingerne er livsvarige og skattefri.

Kritisk sygdom
Denne forsikring sikrer jeres barn, hvis det skulle blive ramt af en alvorlig sygdom. Forsikringen giver for eksempel mulighed for at få privat speciallægebehandling, hvis I ønsker det – I bestemmer selv, hvad forsikringssummen skal bruges til.

Børnerenter
Som kunde i sparekassen mellem 18 og 60 år kan du tegne en forsikring, der sikrer dit barn eller dine børn årlige, løbende udbetalinger, hvis du dør, inden du fylder 60 år.

Børnepakken: Alle forsikringer samlet i én
Vælger du børnepakken får du alle de ovenstående forsikringer i en samlet pakke og sikrer jeres barn og jeres familie bedst muligt, hvis han eller hun ulykkeligvis skulle få konstateret en kritisk sygdom, får varige mén som følge af en sygdom eller mister en af sine forældre. 

Det skal I vide om arv og testamente

Selvom I er gift, kan det være en god idé at lave et testamente, når I får et fælles barn. Hvis ikke der er et testamente, træder arveloven i kraft ved den ene forældres død.

Er I gift?
Hvis I er gift og har fælles børn, arver børnene som udgangspunkt halvdelen af arven med det samme, når den ene forælder dør.

Ugift med fælles børn
Er I ugift og har fælles børn, arver børnene automatisk alt efter den forælder, de mister ved et dødsfald. Samleveren – den anden forælder – arver intet og kan blive tvunget til at sælge jeres fælles hjem for at kunne give arven til børnene. I et testamente kan I ændre fordelingen, så den efterladte kan blive boende i hjemmet.

Enlig med børn
Som enlig arver dit barn eller dine børn – ifølge arveloven - automatisk alt efter dig. Hvis du vil fordele din arv anderledes, skal du oprette et testamente.

Værge
I et testamente kan I også skrive, hvem der overtager rollen som værge for jeres barn ved begge forældres død.

Har du brug for juridisk sparring, kan vi henvise dig til en af vores dygtige juridiske samarbejdspartnere. Kontakt os for at høre mere.

Sparetips til nybagte forældre

Her får I et par gode råd til at spare penge med en lille ny i familien.

Genbrugsguld
Der er mange penge at spare, hvis I arver fra familie og venner eller vælger at købe brugt. Meget børnetøj når ikke at blive brugt særlig mange gange, før den lille er vokset ud af det. Besøg det lokale loppemarked, tag et kig på Den Blå Avis, eller prøv forskellige apps som Reshopper eller Tradono. På samme måde er der også penge at tjene ved at sælge ud af jeres eget, når I ikke længere bruger det. 

Køb kun det mest nødvendige
Selvom der er en lang liste af ting, I mener, I får brug for, så kan det være en god idé, at I ikke styrter ud og køber det hele lige så snart, graviditietstesten er positiv. I virkeligheden kan man klare sig med ganske få ting den

første tid, og det kan betale sig at afvente og se, hvad I får brug for hen ad vejen. Måske vil lige præcis jeres baby slet ikke bruge sut og sutteflaske eller sove i den dyre voksi-pose, I ikke mente, I kunne leve uden.

Lej en autostol
Der er flere muligheder for at leje udstyr, hvis I ikke selv vil investere – blandt andet i forskellige butikker med børneudstyr. Barnets første autostol kan ofte kun bruges de første ni måneder, inden den skal udskiftes til en større, og det kan derfor være en fordel at leje i stedet for at købe en helt ny.  

Børne- eller børnebørnsopsparing

Sætter du 100 kr. ind på en børneopsparing om måneden, fra barnet er født, står der som minimum 21.600 kr. efter 18 år. Og med en god rente på sparekassens børneopsparing bliver beløbet kun endnu højere.

Børneopsparing

  • Der kan oprettes én børneopsparing per barn (uanset pengeinstitut).
  • Der kan indsættes op til 3.000 kr. om året (i alt 36.000). 
  • Børneopsparingen er som minimum bundet til barnet fylder 14 år.
  • Ved forlængelse skal kontoen som minimum bindes 7 år ekstra.
  • Renterne i bindingsperioden skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

Børnebørnsopsparing

  • Der kan oprettes én konto per barn.
  • Kontoen er bundet, til barnet fylder 18 år. 
  • Kan kun oprettes af bedsteforældre.
  • Der kan indsættes op til 12.000 kr. om året. 
  • Renterne er skattepligtige hos barnet i tilskrivningsåret.
  • Se sparekassens aktuelle indlånsrenter.